Hjemmelavet tykmælk med appelsin-honning, ovnomelet med bacon og bagte tomater, leverpostej, flækkert'er og sprøde brød med perlesukker.
Forberedelser ugen før
Tilbered leverpostej og frys den rå.
Bag og frys "flækkert'er" og sprøde brød med perlesukker.
Dagen før
Tilbered hjemmelavet tykmælk og stil skålene ved stuetemperatur i 18 timer.
Stil leverpostej til optøning i køleskabet.
Tilbered appelsinhonning og stil det tildækket i køleskabet. (Appelsinhonning...bemærk..her tilberedes kun appelsinhonning, den serveres til hjemmelavet tykmælk)
Skylle tomater, grøn salat, vindruer og pærer.
Husk juice, vand og champagne på køl.
Selve dagen
Stil "flækkert'er" og sprøde brød med perlesukker til optøning på køkkenbordet.
Bag leverpostejen.
Tilbered ovn-omelet og tomater - se tip.
Skyl og anret frugt.
Anret flødeost i en skål og laks på et fad (skal spises sammen, fx på "flækkert"er").
Anret marmelader, rødbeder og smør. Stil det tildækket i køleskabet.
Anret Samsø ost og hvidskimmelost på fade. Stil ostene tildækket på køkkenbordet (ca. 1 time før servering).
Lav kaffe og te.
Lun de optøede "flækkert'er" og sprøde brød.
Skær rugbrød i skiver.
Anret appelsinhonning og tykmælk.
Tips
Læg tomaterne på en plade med bagepapir. Bag tomaterne ca. 45 min. ved 175°. Gang omeletten med 3 og kom hele portionen i en bradepande fra ovnen (ca. 3 x 31 x 39 cm). Stil efter ca. 10 min. omeletten midt i ovnen - ind til tomaterne og bag videre ca. 35 min. til omeletten er gylden. Skær omeletten i stykker og server den sammen med de bagte tomater.
Du kan stege bacon i ovnen og derved få tid til at gøre andre ting imens. Læg baconskiverne på en plade med bagepapir. Steg baconen midt i ovnen ved 175° i 20-25 min. til baconskiverne er gyldne og sprøde. Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle. Stykkerne kan du lune igen lige før servering.
Læs hele opskriften på Brunch til 12 personer hos arla her.